Jeppe Haugaard
Jeppe kommer fra en gymnastikfamilie og har beskæftiget sig med gymnastikken hele livet.
Han er uddannet lærer og underviser bl.a. som gymnastiklærer på Halvorsminde Efterskole, hvor arbejdet med de unge mennesker har givet mange erfaringer. På efterskolen ser han tydeligt, hvor stor betydning gymnastikken kan have for både fællesskab og personlig udvikling.
Jeppe har selv dyrket gymnastik siden han var helt lille og har gennem tiden deltaget på både lokalforeningshold, landsdelshold, rephold og elitehold. Her har han haft mange fantastiske oplevelser, men glæden ved at give de gode oplevelser videre gennem undervisningen - det er den største.
Jeppe har nemlig instruktørerfaring med gymnaster i alle aldre - både i lokalforeninger og i DGI-regi. Ligeledes er Jeppe underviser på diverse uddannelses- og inspirationskurser for andre gymnastikinstruktører.